Neo er jo selvfølgelig blevet hele familiens kæledække og vi er helt vildt glade for ham! Han er faldet godt til, og allerede fra de første dage kunne vi mærke, at han som ventet knyttede sig meget til os.

Vi har haft to omgange med overnattende gæster her i de sidste par uger, og de har alle været vildt begejstret for ham og havde svært ved at tage hjem bagefter.

Vi startede med at lade ham sove neden for vores dobbeltseng de første nætter men havde samtidig åbent ud til gangen, hvor hans kurv står. Hen på aftenen falder han tit i søvn på vores terasse og de sidste nætter har jeg båret ham ind i hans kurv, hvorefter han blot har sovet videre. Han er dog nogen gange kommet ind til os om natten og lagt sig for enden af vores seng.

De første 2-3 dage opholdt han sig kun i huset og i haven. Han elsker vores have, hvor der er meget skvalderkål, som han gerne hjælper med til at rive i.

Efter et par dage tog vi ham med ud på nogle korte ture. I begyndelsen var han ikke overvældet begejstret for at opleve omverdenen og når han kunne se huset igen gik det meget hurtigt med at komme tilbage. Det tog dog kun få dage før han begyndte at nyde gåturerne og nu er han begejstret for at komme af sted.

Når vi på vores gåturer har mødt andre hunde og de har fået lov til at hilse på hinanden, har han klaret det virkeligt fint. Han viser selvfølgelig, at han er en valp, og nogen gange er der kommet en sjov leg ud af det. En anden hund her på vejener etårige Eddie, som Neo mødte efter vu havde haft ham ca. en uge. Eddie blev båret af sin ”mor” og jeg havde Neo ved mig nede på jorden. Eddie snerede meget voldsomt og viste tænder, men alligevel prøvede vi at sætte ham ned til Neo. Da førsy Eddie var nede på jorden ved Neo var der ingen grænser for hvor godt de kunne lege og både Eddie og Neo var tydeligvist ikke begejstrede, da vi igen skulle hvert til sit.

Neo er også meget imødekommende overfor andre mennesker. Som udgangspunkt tror han de vil ham det godt (og indtil videre vil alle også det). Han kan godt være lidt voldsom, men sjovt nok, så er han meget mere påpasselig, når det gælder små børn. I går var vi en flok hjemme hos os på ca. 20 børn og voksne, hvoraf den mindste var en dreng på ca. 1½ år. Drengen legede med Neo og Neo var med på mange af legene, men passede samtidig på ikke at skade ham – f.eks. skubbede han ikke eller bed som han ellers ynder at gøre, når vi leger. Det var en meget behagelig oplevelse at se de to stå sammen og rode i vores fuglebasin.

Imens det var varmt blev vores pool brugt flittigt – især af ungerne og deres kammarater. Neo var først lidt nervøs over den overstadige aktivitet og de mærkeligt udseende væsener med dykkerbriller og hvad dertil hører. Nu tager han det ganske roligt og kommer tit hen til kanten og kigger på. Han har ikke udvist lyst til at spring i, men vi holder ham naturligvis under opsyn når han er inden for området.

Vi har en gammel punkteret flydemadres, som der var en lille sø vand i. Den ligger tæt på poolen. Neo har muntret sig med at soppe i søen og har eftertrykkeligt sikret sig, at den forbliver punkteret. Han virker ikke til at være bange for vand, men heller ikke voldsomt tiltrukket. Han har muntret sig med at steppe i vandskålen med forpoterne, så det har sprøjtet til alle sider.

Efter vi fik Neo startede vi med træning med det samme, og det har virkeligt givet pote. Han lyder sit navn (Neo) og kommer som regel med det samme når vi kalder ham til fod – Ja man kommer langt med godbidder. Som forventet er han lidt mere svær at kalde til sig, når han er stærkt optaget af et eller andet, men i dag lykkedes det mig faktisk (mod forventning) at kalde ham til mig imens han legede rigtigt godt med en anden hund. Han kan stadi tisse på kommando, men det er ikke altid det lykkes helt. Han ligger tiltider sig bare ned og sover, og så kan vi stå der og råbe:”Tis så!”. Med hensyn til renlighed går det fremad. Der er en smutter eller to om dagen, men det kan efterhånden tilskrives vores uopmærksomhed mere og mere.

Som før nævnt kan han godt lide at bidde i alting, især gulvtæpper, men også vores ben kan han lide at give et nap når vi går tur og vores hænder når vi kæler ham. Sært nok bidder han ikke ret meget efter mig (Jørgen) når jeg kæler ham, og han napper ikke efter mine ben når vi går tur. Måske min dybe stemme med et fast ”Nej” virker godt.

Mht. til frisering, er an blevet rigtig god, og slapper mere og mere af når vi friserer ham.

Han har været med på nogle bilture sammen med os. Hjemturen fra dig gik meget roligt, især fordi han sag på Bentes skød hele vejen. I går prøvede vi, at lade ham sidde alene i bagagerummet (Vi har en stationcar), og han hylede og brokkede sig hele vejen. Han mente bestemt ikke han skulle være ladt alene deromme. I dag kørte vi til Helsinge og retur med ham, og han fik lov til at sidde på bagsædet sammen med Bente og Jeppe. Han nød vist udturen og faldt i søvn på vejen hjem.

Vi er endnu ikke kommet i gang med alene-hjemme-træningen. Som jeg skrev før, har vi haft en del overnattende gæster, og det har ikke været helt muligt, at smidde dem ud i regnen i ti minutter. Men vi regner med, at skulle starte i morgen.